Orm hos hund og kat
Det er ikke ualmindeligt at hunde og katte bliver smittet med orm. Ofte kan ormene ses i opkast eller afføring, men nogle orm kan ikke umiddelbart ses, og her skal man se efter fysiske tegn på smitte.
Disse tegn kan være:
- Dårlig tilvækst eller trivsel
- Hoste
- Tør og glansløs pels evt. med skæl
- Tyk, rund mave
- Diarré/opkast
Har dit hund eller kat et eller flere af ovenstående symptomer, bør du kontakte os.
Du kan ikke forebygge, at dine dyr får orm, men du kan mindske risikoen for smitte ved at forhindre dit dyr i at spise diverse i naturen. Nogle af de store smittekilder er andre dyrs efterladenskaber, smådyr som fugle og mus samt insekter og snegle.
Har du mistanke om at din hund eller kat er smittet med orm, bør du kontakte os, da ormemidler er receptpligtige, og vi derfor skal have tilsyn med din kat eller hund.
Her fra klinikken er du velkommen til at ringe hvis du har spørgsmål.